Jeg er først og fremmest en stolt sosu!
Jeg hedder Zille Siff Chaline Trudsholm og er 51 år og er beriget med en stor dejlig familie.
Jeg er dybt passioneret i mit arbejde, hvor jeg hjælper mennesker. De sidste 31 år har jeg arbejdet med – og studeret mennesker fra mange vinkler. Det er ikke længere “bare” et arbejde, men min passion…
Jeg er en fighter - også for dig!
Igennem mit lange arbejdsliv har jeg taget virkelig mange kampe, for at få lov til at være en dygtig social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent - og det startede allerede dengang jeg var elev - Den historie vil jeg gerne fortælle en dag...
Der skal mod og selvtillid til
Jeg har altid haft let ved at være modig, når jeg skal stå op for andre mennesker og jeg har altid kæmpet for at få lov til at være dygtig og bruge min faglighed til at udføre et godt stykke arbejde. Naturligvis har det givet mig en del slag over snuden... - Men angsten for at lave et dårligt stykke arbejde og misbruge den magt, det er at tage vare på et andet menneskes fysiske og psykiske velbefindende, det har altid stået som et ikke muligt senarie for mig!
Vi skal anerkende vores værdier og grænser
Jeg ønsker at alle sosu'er (og alle andre), skal have respekt for den faglighed de har og gerne vil udføre - samt omsorg og kærlighed nok til at sig selv, til at turde og sige fra!
Jeg har gennem mine erfaringer og studier samlet en meget stor værktøjskasse, så jeg kan arbejde med det hele menneske. Jeg er overbevist om at alle mennesker er unikke, og dermed har brug for sin helt egen opskrift.
Mine erhvervserfaringer :
Sygehus: BBH afd: Apoplexi. Akut psykiatrisk modtagelse Hvidovre hospital. Køge sygehus Kirurgisk afd.
Andet: Neurologisk rehabilitering og almen rehabilitering. Hjemmepleje og plejehjem samt eget vikarbureau og egen klinik.
Mine uddannelser:
- Social- og sundhedshjælper ´94. Fensmarksgade.
- Social- og sundhedsassistent ´99. Autoriseret. Fensmarksgade.
- Clairvoyance '02. Certificeret v/ Gjertrud Berlon skolen.
- Fysiologisk lægeeksamineret masseør ´04. Certificeret Knudepunktet.
- Håndlæser ´06. Certificeret v/ Den islandske håndlæser Sigridur.
- NLP psykoterapi master '08. Dansk NLP institut.
- NLP Psykoterapi master practitioner '09. Dansk NLP institut.
- Psykomotorisk behandler ´11-´13. UCC professionsskolen Hillerød.
- Stresscoach '12. Certificeret af: Bjarne Toftegård.
- Hypnoterapeut '19. Certificeret af: Hans Jørgen Svendsen.
- NLP psykoterapeut MPF* maj '21. Dansk NLP institut.
* MPF = medlem af dansk psykoterapeut forening, som kræver en godkendt 4 årig psykoterapeut uddannelse + 3 års relevant uddannelse og erhvervserfaring.
Det har været en virkelig god og givende proces at være i terapi hos Zille. Vi har kun haft en enkelt samtale face to face og ellers har de andre samtaler været via zoom pga. corona-situationen. men begge former for samtaleterapi har været både velstruktureret og nærværende - og til stor hjælp for mig i mit arbejde med mig selv.
Mie

